Tara havde ondt i ryggen 

Taras historie handler om at kæmpe for sit dyr og til sidst at komme i mål. Da det så mørkest ud, viste der sig et lys. Det lys var MAGTOR. 

I november 2011 kom jeg med min kat Tara til Rikke og Christian i MAGTOR. Det var en slem trist kat, der trådte ud af kassen. Krumrygget, med smerter, kortluntet og med glansløs pels.

Forud lå tre års kamp for at finde årsagen til, at min Maine Coon, der normalt var både venlig og rummelig, var begyndt at angribe mine øvrige katte. Da jeg selv er adfærdsrådgiver og arbejder med katte, var mange ting forsøgt. Herunder havde fem forskellige dyrlæger set Tara og afvist smerter som årsag, selvom jeg vedblev at fastholde, at min kat havde ondt. Et af mine mest sikre     måle-instrumenter var, at ingen af mine træningsrelaterede tiltag virkede ret længe af gangen. Adfærden dukkede altid op igen. Når det sker, siger min erfaring mig, at årsagen er fysisk.

Men dyrlægerne kunne intet finde.

Dog fandt en en B-status på Taras ene hofte, hvorfor de mente, at årsagen kunne ligge der. Jeg var skeptisk. Kunne en B-hofte på en kat, der bevæger sig umådeligt lettere end en hund, virkelig give den adfærdsændring, som jeg så? Kattens opdrætter havde samme skepsis. Men noget skulle jeg jo gøre. Så jeg gik med til at lade Tara få smertestillende, mens undersøgelserne fortsatte.

Der gik halvandet år, hvor Tara skam havde det godt, for hun fik jo smertestillende, men dyrlægerne havde stadig intet fundet. Som ejer følte jeg en enorm afmagt, for vi ved alle, hvor skadeligt smertestillende kan være for nyrer og lever, og jeg vidste, at jeg blot symptombehandlede. Jeg behandlede ingen årsag.

Og så kom den dag, hvor det smertestillende ikke længere virkede. Tara lå pludselig passiv hen, nærmest terminal, og jeg anede ikke mine levende råd. Igen gik jeg til dyrlægen og sagde, at jeg mente, at min kat havde ondt, og at det var ryggen og ikke hofterne, men de afviste, for de havde jo fotograferet ryggen. Jeg tog min kat med hjem, nedslået, for jeg vidste, at kunne jeg ikke længere smertestille hende, så måtte jeg aflive. Og hun var bare 5 år.

Da var det jeg første gang hørte om folkene i MAGTOR. Jeg tog samme aften min kat i en transportkasse og kørte mod Hinnerup, velvidende, at dette var Taras sidste chance. I klinikken tog både Rikke og Christian sig rigtig god tid til at observere Taras bevægelser. Når hun hoppede op på ting, brugte hun ikke den venstre bagben helt, som hun skulle. Da de påpegede det, kunne jeg godt se det. Det er faren – man vænner sig over tid til ens dyrs bevægemønstre – også når de er forkerte. Så undersøgte de Tara, og konklusionen var, at katten havde en fastlåst ryghvirvel over lænden samt to forskubbede hvirvler længere oppe. Det blev herefter sat på plads, og der skete faktisk en mærkbar ændring med det samme. Tara begyndte at snakke, spise og løbe rundt i klinikken i frit trav med høje benløft, mens hun synede af åbenlys lettelse.

Det trak tårer at se min lille kat så glad.

En uge senere kom vi igen. De gentog behandlingen, og siden har jeg faktisk ikke set noget af den tidligere smerte-adfærd hos min kat. Det kan dukke op igen – men så ved vi hvor vi skal køre hen.

For tre år siden gik jeg for første gang til dyrlæge med Tara og sagde, at jeg mente, at min kat havde ondt i ryggen. Først da jeg stod hos MAGTOR, blev den påstand bekræftet, og årsagen behandlet. Jeg ved i dag, at jeg sandsynligvis kunne have undgået et årelangt forløb med diverse dyrlægebehandlinger og undgået at have fyldt min ven med smertestillende, hvis jeg havde kendt til MAGTOR for tre år siden.

Jeg har takket være MAGTOR's seriøse og dygtige behandling af Tara fået min glade, frimodige og legesyge Maine Coon igen. Hun spiser, leger, er sød mod mine andre katte og deltager i husholdningen som før.

Jeg har ikke set Tara så glad i mange år, det er som at få en elsket kat igen.

Jeg kan kun anbefale andre katte – og hundeejere at opsøge MAGTOR, hvis deres dyr har smerter eller hvis de har mistanke om smerter.

 

MAGTOR var Taras sidste chance, og det virkede. Jeg tror alle dyre-elskere kan forstå mig, når jeg siger, at jeg ikke med det skrevne ord kan dække den taknemmelighed, som MAGTOR's indsats overfor Tara efterlod i mig. Og jeg er sikker på, at Tara er enig.

Det er bestemt ikke sidste gang, jeg kommer med en hund eller kat hos MAGTOR.

MVH Helle - og Tara