Hvad er Genoptræning?
![]()
Formålet med genoptræning.
![]()
Hvordan foregår en genoptræning.
Første behandling:
Efter at have hilst på dig og din hund, skal jeg se hunden i bevægelse (skridt, trav og galop). Hundens bevægelser afslører, om den aflaster bestemte kropsdele, eventuelt fordi det gør ondt.
Når vi kommer ind, får hunden lov til at gå rundt og undersøge lokalet. Imedens påbegynder vi hundens journal og får en kop te/kaffe/kakao. Journalen indeholder oplysninger om hundens ejer, dens almene sundhedstilstand og hvorfor den skal have massage.
Når hunden har undersøgt lokalet, begynder jeg at massere den, først på ryggen, og efterfølgende på højre og venstre side, hale og hoved. Mange hunde har svært ved at slappe ordentlig af, de første gange de er til massage. Dels fordi det er et nyt sted, men også fordi mange af dem ikke er fortrolige med at blive berørt af en fremmed person. Det er derfor vigtigt, at du er til stedet og hjælper, ved at sidde sammen med din hund.
Efter massagen skal jeg se hunden i bevægelse igen (skridt, trav og galop), for at se hvor langt vi er nået. Hunden kan nu få lov til at komme i bilen og slappe af.
Journalen skrives færdig, med oplysninger om hvad der er masseret, hvordan hunden reagerede på massagen og hvad vi skal arbejde videre med, ved den næste massage.
Du skal forvente at første behandling tager ca. 2 timer.
Efterfølgende behandlinger:
Alle behandlinger vil starte med, at jeg kigger hvordan din hund bevæger sig.
Derefter udfyldes journalen med oplysninger om hvordan hunden har haft det siden sidste massage.
Når hunden har kontrolleret forholdene og vi har opdateret journalen, starter jeg på massagen. I starten arbejder jeg så vidt muligt efter det samme mønster så hunden kan blive fortrolig med massagen.
Du skal forvente, at du kommer til at hjælpe de første gange, ved at sidde samme men din hund. Efter 3 - 5 massager er hundene ofte blevet så fortrolige med massagen, at du sagtens kan læse en bog eller tage dig en lur i sofaen medens hunden masseres.
Hvis vi arbejder med et specifikt problem, vil jeg ofte vælge at se hunde bevæge sig igen efter massagen inden journalen skrives færdig.
Behandlingstiden vil være 40 - 90 minutter alt efter hundens størrelse, muskelstyrke, håndteringsvillighed og alder.
![]()